Bemærk at denne jobannonce ikke er aktiv!Stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference.
Sundhedsfagligt personale søges til ny hudlægeklinik i Sundhedshuset i Fredericia
Ved speciallæge i Hud- og Kønssygdomme Birgitte Stausbøl-Grøn.
Faste stillinger pr. 1. maj 2019 – 30-37 timer/uge.
Region Syddanmark har givet mulighed for etablering af en ny speciallægepraksis i Hud- og Kønssygdomme med overenskomst med Sygesikringen i Trekantområdet. Jeg har fået lov til at åbne denne klinik og placeringen bliver i det nye Sundhedshus i Fredericia. Der er bl.a. praktiserende læger og kantine. Jeg søger personale og søger et par sygeplejefaglige/IT-kyndige medarbejdere til at samarbejde med mig som hudlæge. Målet er at etablere en hudlægeklinik med en høj faglig standard og et godt arbejdsklima. Måske er det noget for dig?
Arbejdstiden vil typisk ligge i tidsrummet 8.00-16.00. Primært i en 5-dages arbejdsuge.
Det fordres, at du holder ferie, når klinikken er ferielukket.
Arbejdsområder i klinikken:
- Telefontid, visitation og kontakt med patienter/samarbejdspartnere.
- Selvstændige konsultationer indenfor lysbehandling af hudlidelser.
- Selvstændige konsultationer med patientvejledning og opfølgning på patientbehandling.
- Photodynamisk terapi, der er lysbehandling af forstadier til hudkræft.
- Allergiudredning (prik- og lappetest).
- Behandling af vorter/molluskler.
- Behandling af bensår og sårskift/suturfjernelse.
- Assistere til småoperationer i huden.
- Selvstændig laserbehandling af hår og kar.
- Sterilisere instrumenter og bestille varer hjem.
- Faglig udvikling, akkreditering og andre administrative opgaver.Almindelig oprydning og madanretning m.m.
Mine ønsker til dig:
- Du er struktureret og kan arbejde selvstændigt og er fagligt ambitiøs.
- Fagligt kompetent. Uddannelse som sygeplejerske eller sekretær er ikke et krav. Du må gerne være social- og sundhedsassistent, klinikassistent eller bioanalytiker.
- Erfaring fra sundhedsvæsenet og praksis er absolut en fordel.
- Erfaring i specialet er en fordel, men ikke en betingelse.
- Du har en bred IT-forståelse. Vi anvender Novax.
- Du er omstillingsparat, fleksibel og engageret.
- Du er klar til de udfordringer, det indebærer at være en del af et lille nyt team i et stort Sundhedshus, og at have en hverdag med mange afvekslende opgaver.
- Du kender og er opmærksom på dine egne begrænsninger
- Du bidrager til at udvikle vores samarbejde og forbedre vores arbejdsrutiner.
- Du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø, er loyal, åben og imødekommende.
- Du er empatisk og evner at give konstruktiv feedback og har fokus på god patientkommunikation.
- Du kan håndtere travlhed med overblik, ro og gåpåmod.
- Du er stabil.
Jeg tilbyder:
- En alsidig og spændende hverdag.
- Selvstændige konsultationer og behandlinger.
- Oplæring med henblik på varetagelse af ovenstående arbejdsområder
- Mulighed for vedvarende faglig udvikling, bl.a. inden for laserbehandling
Jeg vil glæde mig til at modtage og læse din ansøgning inkl. referencer allerede i dag, men allersenest 4. marts 2019 kl. 9.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 10/11.
I tilfælde af spørgsmål – er du velkommen til at skrive til mig på e-mail bstausbol@hotmail.com. Hvis du gerne vil ringes op, så skriv dine kontaktoplysninger og hvornår du gerne vil ringes op.
Send din ansøgning via knappen "Send ansøgning".
Med venlig hilsen
Birgitte Stausbøl-Grøn
Speciallæge i Hud- og Kønssygdomme, Ph.d.
p.t. Overlæge og uddannelsesansvarlig, klinisk lektor
Afd. For Hud- og Kønssygdomme
Aarhus Universitetshospital